Byens historie

Fra forhistorisk tid er der vidnesbyrd om menneskers færden på vores kanter. Allerede i stenalderen er vi bekendt om fem mindre bopladser ved Ulvemosen. Vi mangler stengravene fra den yngre stenalder, men disse kan være gået til ved opdyrkning. Der er fundet enkelte kiler ved Ståby, en hammer og en spydspids i Vittinge og en sleben hulmejsel af flint og en slibesten til behandling af flint ved Nørre Broby. Fra bronzealderen - ca. 1.500-ca. 400 f.Kristus - er der fundet 2 kostbare armringe af guld i 1908 på Gdr. Hans Hansen Becks jorder i Ståby. De største fund er dog nok sket ved mergelgravning på Lundegaards marker. Her blev fundet et metalspejl, en kasserolle, brudstykker af et bronzekar og en bronze-si, forskellige ting af guld og sølv, glasperler, et bronze-bidsel og beslag - dette gravfund fra den ældre jernalder - de første par hundreder efter Kristi fødsel - fortæller os om en fortsat bosættelse, men også om datidens handelsforhold og kulturforbindelser. Bronzefundene er nemlig indførte sager, der bærer frabrikantens signatur - Disavcvs f(ecit). Stedet har altså haft betydning siden oldtiden.

Betegnelsen Nørre Broby forekommer på et ret sent tidspunkt i et latinsk pergamentsbrev fra omkring 1280, som forlængst er gået til grunde, men byen må være langt ældre. Landsbynavne, der ender på -by tyder på en forholdsvis gammel og anselig bebyggelse. Navnetypen blev ført med til England af vikingerne, og derfor tør man henføre landsbyerne der ender på -by til vikingetiden og den foregående periode, rimeligvis endda et godt stykke tid forud. Første led i bynavne for bebyggelser kan være naturforhold, og en særlig gruppe er opkaldt efter menneskeværker som ... Borg, Brønd, Hus, Kirke, Mølle, Sal, Spital m.m. og til den gruppe hører Bro-by. Så måske er broen over åen ældre end byen - det er ikke til at vide, men den må være forklaringen på navnet til bebyggelsen. Broens beskaffenhed kender vi ikke. En bro kan i den forstand blot have været en "vej over en blød grund" - en slags kunstig overgang over åen, men tilstrækkelig til at byen blev opkaldt efter dette Vidunder. Lokaliteten har således antageligt længe heddet Broby og først senere er Nørre føjet til foran. På lignende måde har man sikkert navngivet den lidt sydligere beliggende by, hvor man også kunne krydse åen - Sønder Broby.

Nørre Broby Sogn i Sallinge Herred ved vi tillige er nævnt i den sammenhæng i 1368. Nørre Broby er en Kirkeby og samtidig en Adelby. Adelbyer er landsbyer, der modsat de middelalderlige udflytterbebyggelser netop ikke er anlagt ved udflytning. Kirke-Adelbyen er koblingsplaceret på tværs af Odense Å. Af det oprindelige ejerlav er senere udskilt byen Lunde, der i 1500-tallet blev til hovedgården Lundegård, samt torpen Vøjstrup – der i 1682 havde integreret dyrkningsfællesskab med Nr. Broby. Nr. Broby havde i sen-middelalderen stærkt sammensatte besiddelsesforhold. Hovedparten af byen blev i 1600-tallet samlet under Lundegård, der foretog en egalisering af sine gårde. Antallet af gårde er omkring 30 i 1600-1700 tallet, og stiger i omfang igennem det 19. århundrede. Hus og befolkningstallets ekspansion i det 19. århundrede er markant, og Nørre Broby udvikler sig i denne periode for alvor til bymæssig bebyggelse.

Nr. Broby er tillige en vejklyngeby, men byens gårde var og er noget uregelmæssigt placeret i forhold til det meget forgrenede vejnet. Øst for Odense Å lå størsteparten af gårdene med kirken i centrum. Vest for åen lå gårdene langs den nord-syd-gående vej – tæt sammen med et reguleret præg på den vestlige side. Huse i byen ligger spredt rundt langs vejnettet. Udskiftning skete år 1796 – det foregik ved blokudskiftning i store, men uregelmæssigt formede blokke. Efter udskiftningen blev der udflyttet 20 gårde ud i hele ejerlavet. 6 ud af de tiloversblevne gårde efter udskiftningen ligger i den vestlige bydel, hvor der siden er sket meget nybebyggelse. Vest for den gamle bydel er der opstået store parcelhuskvarterer. Vejnettet er i stor udstrækning bevaret og bebyggelsen har fulgt dette, men siden er flere veje kommet til, og der er sket et gennembrud med Vest/Sydvest-Øst/Nordøst og Nord/Sydgående veje lige uden for byen. Folketallet var 382 personer i 1787 (heraf 117 børn), 686 i 1845 (heraf 256 børn) og 886 i 1901 (heraf 269 børn) og endeligt 1434 personer i 2013 ifølge Danmarks Statistik.

Besiddelsesforholdene i Nørre Broby var i middelalderen spredte. Søby Søgård havde i 1512 5 gårde. Hvedholm havde i 1505 2 gårde. Barsebek familien siges i 1482 at have bygget præstegården og 2 andre gårde i Nr. Broby, og Løgismose er omtalt med 1 gård i 1475. Blandt klostrene erhvervede Skt. Knuds kloster i Odense jord i byen i 1321. I 1455 omtales en mølle under klostret. Skt. Hans Kloster i Odense havde erhvervet 1 gård og Dalum Kloster besad i 1533 1 gård. Hertil kom så præstegården og 3 kirketjenergårde i 1531. I årene 1578-79 bortmageskiftede kronen 5 gårde i byen, hvor af de 2 var kirketjenergårde. I 1664 gjorde hovedgården Lundegård sig gældende med 25 gårde og 14 huse – langt størsteparten af byen. Lundegård formåede ikke at holde denne position, og i 1802 var hovedgårdens andel 17 gårde foruden 20 huse med jord. Blandt de øvrige godsbesiddere på denne tid kan nævnes Brobygård, Søbo, Vejlegård og Østrupgård. I 1844 var langt hovedparten af byen faktisk forsat i fæste og endnu helt fremme i 1903 var der 5 gårde og 8 huse i fæste.

Nr. Broby er placeret på Centralfyn/Vestfyn og landskabsformen er hedeslette, terrænskrænter, åse, israndsbakker og ekstra marginal smeltevandsdal. Jordbunden er overvejende smeltevandssand og moræneler med mindre forekomster af ferskvandsdynd og – tørv mod nord. Området er naturligt afgrænset mod nord, øst, sydøst og vest, men ikke mod syd. Området består i vidt omfang af agre, med større indhold af eng og skov. Der er større engarealer omkring Odense Å, i den nordlige, østlige samt sydlige del. Skov findes i den vestlige del.

Læs evt. mere om Nr. Broby på lokalrådets hjemmeside – se evt. tillige http://www.nrbrobylokalraad.dk/46482974

 

Luftfotos af byudviklingen fra 1954-2013 (fotos fra samme position)
Sallinge Herred
Ellen Marsvin
Ellen Marsvins Lade på Lundegaard
Nørre Broby Kirke
Nørre Broby Præstegaard