Altertavlen - Kirkens ypperste pryd

Klik evt. på altertavlen for at forstørre foto

Et af de allermest prægtige, centrale og historiske kunstværker I Nørre Broby Kirke er uden tvivl den imponerende altertavle. Predellaen eller det nederste af altertavlen blev af V. Thorlacius Ussing i sin Monografi over Claus Berg (i 1920) underkastet en voldsom prøve og undersøgelse, der kom frem til det resultat, at den netop stammer fra Bergs højtansete Værksted i Odense, der bl.a. arbejdede for Kongehuset. Med den yndefulde fremstilling af Den hellige Familie, og af stilistike Grunde må Snitværket dateres til Tiden ca. 1510 til ca. 1517.

Den øvrige - øverste - del af altertavlen, er vurderet til at være udskåret af Johannes Stenrat (født 1446) aktiv biiledhugger fra Lübeck fra 1471 frem til sin død omkring 1480. Johannes Steenrats arbejder findes der en del af i svenske kirker, men ikke i Danmark. Så den øverste ældste del, er også interessant. I Nationalmuseets arkiv fremgår netop, at denne del formentlig er bragt her til Nørre Broby fra en svensk kirke.

Predellaen (nederste del) måler indvendig 78x152,5x17 cm. Midterskabet foroven er 2-delt vandret på midten og måler 193x156x10 cm. Fløjene måler 193x77,5x9 cm. Apostlene er ca. 53-54 cm høje. For såvel nederste som øverste del af altertavlen er der tale om fornemt billedhuggerarbejde, som oprindeligt har været meget stærkt forgyldt.

Altertavlen er en fløjaltertavle, oprindeligt en baldakinaltertavle. I midterskabet er der relieffer fra Kristi Lidelseshistorie, i fløjene 12 apostle, og i predellaen altså den hellige familie.

De 12 apostle i fløjskabene har som hovedregel langt hår og fuldskæg (Johannes undtaget), er iklædt kjortel og kappe, og udsædvanligt har de fleste spidse sko. Figur 2-5-9-11 bærer bøger (se nedenfor) ...

Nordfløj (venstre side på foto) først øverste og siden nederste del:

1. Peter, med hat

2. Paulus

3. Simon, med hætte

4. Uidentificeret, med skulderslag, hætte og stav

5. Bartholemæus, med hue

6. Matthias, med hat med skulderslag

Sydfløj (venstre side på foto) først øverste og siden nederste del:

7. Judas, Thaddæus, med hat og kølle

8. Johannes

9. Filip, med patriarkalkors

10. Uidentificeret, med kappen trukket op over hovedet

11. Matthæus, præsteklædt i amictus, alba og casula, dertil stola og manipel

12. Jakob den Ældre, med opkrammet hat og spidse sko, på skår over brystet hænger en taske, i højre hånd holder han en pose.

Bag apostlene ses svage spor efter indpunslede glorier, når man kommer tæt på.

For hele tavlen gælder, at kvinderne som regel er klædt i hovedlin, kjole og kappe, mens mændene er iklædt samtidens mode i kort eller halvlang kofte og stramme hoser. Soldater er i rustning og hjelm. Skoene på den øverste del af tavlen er meget spidse, mens det på predellaen er komulesko.

Midterskabet foroven viser ialt 7 scener fra Kristi Lidelseshistorie.

Til venstre nederst ser vi "Piskningen". Kristus har langt hår og fuldskæg, og er kun iført lændeklæde, der er bundet foran. Armene er bundet bagom marterpælen. To bødler med flade huer, pisker ham med flerhalede katte.

Til venstre øverst ser vi Maria binde et klæde om Kristi lænder, han er tornekronet og har korslagte arme. Motivet er en af senmiddelalderens tilføjelser til Lidelseshistorien. Ankommet til Golgata afklædes Kristus sin kappe og sidder nøgen på en sten, inden han nagles til korset. For at skjule nøgenheden binder Maria et klæde (til tider sit hovedlin) om sin søns lænder.

I midterfeltet øverst ses en figurrig Golgata-scene. Kristus fæstnet med 3 nagler til et latinsk kors. Røverne ophængt ved siden af er bundet til T-kors. Den "gode" røvers sjæl hentes af en engel, og den "ondes" af en djævel. I forgrunden til venstre - den "gode" side - er Maria faldet i afmagt, og hun støttes af Johannes og en kvinde med en turbanlignende hovedbeklædning. En anden kvinde - muligvis Maria Magdalene - ser med sammenlagte hænder op på Kristus. Bag dem ses Longinus og hans hjælper. Til højre - den "onde" side - ses 3 personer. Den romerske officer, der peger op på den døde Kristus, en ypperstepræst klædt som biskop, og yderligere en mandsperson.

I midterfeltet i midten ses "Begrædelsen". Den døde Kristus ligger udstrakt over Marias skød, hans hoved støttes af Johannes, fødderne af Maria Magdalena. De 3 sidder på en lav bænk.

I midterfeltet nederst ses "Begravelsen". Kristus lægges i en sarkofag af Josef fra Arimatæa og Nikodemus. Bag sarkofagen står Maria og Johannes sørgende, ved fodenden Maria Magdalena, med løsthængende hår under en turban, og med en salvekrukke.

Til højre nederst ses et Andagtsbillede af Kristus i vinpersen. Vinpersen blev tidligt i middelalderen, under henvisning til Es 63,1-3, brugt som metafor for korsfæstelsen. I senmiddelalderen for hele Lidelseshistorien, alle lidelserne. Kristus står i et firkantet persekar, af form næsten som en sarkofag, tynget ned af korset, der fungerer som presse. Foran karret knæler en engel i amictus og alba, den tapper Kristi blod i en alterkalk. Bag karret står Maria og Josef.

Til højre øverst ses et Andagtsbillede af Kristus som Smertensmand. Kristus står tornekronet foran et T-kors, nøgen bortset fra lændeklædet. Med højre hånd peger han på side-såret, mens den hævede venstre hånd holder en bog, som er åben ud mod beskueren.

På kanten af skillevæggene mellem midterfeltet og sidefelterne står i hver side 3 figurer over hinanden på konsoller. De 2 øverste på hver side er profeter, der kan have holdt skriftbånd mellem hænderne; de nederste er engle, der deltagende følger Kristi Gravlæggelse.

Predellaen - nederste del - forestiller Den hellige Familie, d.v.s. Maria med Jesusbarnet, hendes 2 søstre og deres mor Anna, alle med ægtemænd og børn samlet i hjemlige scener, siddende på pudebelagte, vægbænke. I midten ses en fornem bænk med snoede søjler og kugler, hvor på Jomfru Maria og Anna sidder med det nøgne Jesusbarn mellem sig på Marias skød. Anna bærer hovedlin, Maria har langt, udslået hår og krone. Anna bærer kniv og nøgler i bæltet. Bag dem står Josef, barhovedet, og Joakim, han og de 2 øvrige mænd med hue med øreklapper. Til venstre ses Marie Salome, datter af Anna og Salomas i hendes tredje ægteskab, med børnene Jakob den Ældre og Johannes. Den yngste sidder på sin mors skød og griber efter et æble, som faderen rækker ham, den ældste er fordybet i en bog. Til højre ses Maria Kleofas, datter af Anna og Kleofas i hendes andet ægteskab, med sønnerne Judas Thaddæus, Simon Zelotes, Barnabas el. Justus og Jakob den Yngre. Den yngste sidder som svøbelsesbarn på sin mors skød, den ældste ser op på sin far, mens den næstældste vil hjælpe den næstyngste, hvis legetøj væltes af katten. Rummene på predellaen er alle overhvælvede. 

Skrevet om altertavlen i 1895 ...

I 1895 udgav Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen det store plancheværk om Danmarks Altertavler fra den senere Middelalder, og her beskrev Francis Beckett altertavlen: "Midterskabet måler ca. 200 cm i højden og 157 cm i bredden. Den viser syv fremstillinger af Kristi Lidelse. Forneden til venstre er Kristus bundet til Martersøjlen mellem to Bødler med Svøber. og går derefter til feltet foroven til venstre, som har taget sit Emne fra Legenden. Da de kom til Hovedpandestedet - fortælles der - tog Soldaterne Kjortelen af Kristus og Han stod nøgen og bluedes for Almuen, men så bandt Jomfru Maria et Linklæde om Hans Lænder at skjule ham med. I Midten foroven er Hovedfremstillingen: Kristus på Korset og til Siderne for Ham de to Røvere. En engel bortfører den gode Røvers Sjæl - som et lille Barn, den trækker ud af Munden på ham - mens en Djævel tager den ondes. Ved Foden af Kristi Kors står Høvedsmanden Longinus med sit spyd og peger fromt på Sidevunden, Ypperstepræsten - som Billedskæreren i al Troskyldighed har givet en ganske uhistorisk Bispehue - vender sig derimod ligegyldig bort, mens Jomfru Maria afmægtig er sunket om i Armene på Johannes og Maria Magdalena og en hellig Kvinde står hos dem. De små Profetfigurer, på Søjlerne ved Siden, ser deltagende på. I samme felt ligger forneden Kristi døde Legeme, nedtaget af Korset, udstrakt over Jomfru Marias Skød og understøttet af Johannes og Maria Magdalena. Det er en Scene, som ikke har nogen direkte Hjemmel i Skriften, men er lånt fra Legenden. Også her tager de små Profetfigurer Del i Klagen over Kristus. Forneden i Tavlens Midte lægger Nikodemus og Josef af Arimathæa Kristi døde Legeme i Sarkofagen, mens Jomfru Maria, Johannes og Maria Magdalena med Salvekrukken bedrøvet står bag ved og to engle flankerer gruppen. Til højre foroven ser man den tornekronede Kristus foran sit Kors, pegende på Sidevunden og med Bogen i Hånden, og forneden til højre endelig Kristus i Persekarret. Kristus står bøjet under Vægten af sit Kors, mens en Engel knæler og opfanger Blodet i en Kalk. Bag Kristus ser man Hans Forældre, Josef og Jomfru Maria, og Persen har fået form som en Sarkofag. På Fløjene står de tolv Apostle, men de har for en stor Del mistet deres Attrubutter, så at kun følgende kan bestemmes. Peter, Paulus, Bartholomæus, Johannes, Filip og Jakob den Ældre. I afgjort modsætning til Midtertavlens oprivende fremstillinger står Predellens venlige, rolige og elskværdige Scene fra de apokryfiske Evangelier og Legenden. I Midten ser vi den Hellige Familie samlet i et Værelse, hvis Krydshvælvinger støttes af Pilastre, og langs dens Vægge står Løjbænke med Rygstød og belagte med Hynder; i en sådan Løjbænk, hvis svære, vredne Sidestolper viser de ejendommelige Former fra Overgangen mellem Renaissance og Gothik, sidder Jomfru Maria, der har en let, takket Krone på sit udslagne Hår. Det lille, nøgne Kristusbarn sidder på hendes Skød, det har fattet om sin Bedstemoders, den hellige Annas, Pegefinger og måler ivrigt Længden af hendes Tommel. Hun, der som god Husmoder har Nøgleknippet og Toldekniven hængende ved Bæltet, lægger varlig sin anden Hånd på Barnets Knæ, at det ikke skal tumle forover; hendes Husbond, Joakim, og den aldrende Josef, der ses bag Løjbænken, er lige så levende interesserede og opmærksomme ved Barnets Færd som Moderen og Bedstemoderen. Henne til højre sidder Maria Kleofas ved Siden af hendes Husbond, Alfæus; hun samler Løjerten om sin yngste lille Dreng, et Svøbelsesbarn der sidder på hendes Skød og sutter på sin Finger. Hendes Mand har måske fortalt sine to ældre Sønner et Eventyr, eller undervist dem, den ene er imidlertid nu i Færd med at ile sin lille Broder til Hjælp, hvis Legetøj Katten vælter. Alfæus holder ham om Håndleddet og lægger kærligt Armen om Skulderen på sin ældste Dreng, der opmærksom ser op på sin Fader. Til den anden side sidder Maria Salome og hendes Husbond og er ganske optagne af Deres mindste Dreng, Svøbelsesbarnet på Moderens Skød, som ivrig griber efter det store Æble, Zebedæus holder hen til det; den ældre Broder har sat sig på en Hynde på Gulvet og er, som en lille Læsehest, helt fordybet i sin Bog. Også Ornamentikken er forskellig fra Midterskabets "Øjet dvæler med Velbehag", ved det Snitværk, der som Grene med Blomster stiger op mellem Rammerne til Siderne, fylder Mellemrummene mellem Rammen foroven og de tre flade Bueslag, idet Stængler og lange, fligede Blade slynger sig om hinanden, og Blomster skyder frem, hvis Kroner snart er slåede tilbage, snart har Kalken sammenfoldet, brydende gennem de takkede Bueslag og dannende som et Blomsterforhæng for den venlige Idyl inde i Stuen."

Nørre Broby Kirkes Predella

Klik evt. på foto for at forstørre figurerne

Jomfru Maria med Barnet og Den Hellige Anna

... Jomfru Maria, der har en let, takket Krone på sit udslagne Hår. Det lille, nønge Kristusbarn sidder på hendes Skød, det har fattet om sin Bedstemoders, den hellige Annas, Pegefinger og måler ivrigt længden af hendes Tommel. Hun, der som god Husmoder har Nøgleknippet og Toldekniven hængende ved Bæltet, lægger vanlig sin anden Hånd på Barnets Knæ, at det ikke skal tumle forover; hendes Husbond, joakim, og den aldrende Josef, der ses bag Løjbænken, er lige så levende interesserede og opmærksomme ved Barnets Færd som Moderen og Bedstemoderen ...

Klik på billedet for at forstørre
Klik på fotoet af altertavlen for at forstørre billedet

Odense Domkirkes Altertavle

... er et andet imponerende og unikt resultat af arbejdet på Claus Bergs højtansete værksted i Odense, som absolut bør besigtiges ved et besøg inde i Domkirken lige over for Flakhaven og Odense Rådhus, oven for Eventyrhaven

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 18:25

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

...
I dag | 18:23

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

...
14.05 | 20:55
Kirketider/Kalender har modtaget 1
22.04 | 11:03
Velkommen har modtaget 1
Du kan lide denne side