Den hellige Nikolaus

Nationalmuseet "lånte" i 1850 Nørre Broby Kirkes Sankt Nikolaus figur - opr. fra Claus Bergs værksted. Den befinder sig p.t. i deres samlinger

DEN HELLIGE NIKOLAUS

(4. årh.) helgen, biskop i Myra i Lilleasien, over 2000 kirker er indviet til ham.

Den endnu i flere lande eksisterende skik i al hemmelighed at give børn gaver på hans festdag 6. december sættes i forbindelse med legenden om, hvordan han anonymt skaffede tre fattige piger medgift, så de kunne gifte sig; men allermest udbredt af alle Nikolaus-traditioner er uden tvivl identifikationen med julemanden Santa Claus.

 

HISTORIEN OM JULEMANDEN

En fortolkning af Legenden om "Sankt Nikolaus af Myra", en af de mest populære katolske helgener i Europa før reformation, er baggrunden for Julemanden, som vi kender ham i dag..

Nikolaus levede fra år ca. 270 til 330. Han var biskop i byen Myra i datidens Grækenland. I dag er Myra en del af Tyrkiet. Nikolaus  var en meget gavmild mand, f.eks. reddede han, som oven for nævnt, en fattig nabos døtres fra armod, da han tre nætter i træk luskede hen til deres hus og kastede pengeposer ind af vinduet, og derved sikrede den medgift, der var nødvendig for at alle tre døtre kunne blive anstændig gift. Han opfordrede samtidig naboen til at bede - hvilket han gjorde, og sørgede samtidig for, at det hjalp.

Der findes flere historier om Nikolaus, men det er meget usikkert, hvor mange der har hold i virkeligheden. Det var først lang tid efter hans begravelse, at man begyndte at anse ham for helgen. Forinden det skete, oplevede folk mærkelige ting foregå omkring hans grav. Ved hans død lagde menigheden liget i en sarkofag i en skjult grotte udenfor byen. Et par hundrede år efter hans død begyndte der således at flyde en velduftende og helbredende olie ud fra hans sarkofag, og tusinder af troende valfartede til hans gravsted i Myra, for at få en kostbar flaske med hjem af "den hellige Nikolaus' olie". Man mente, at olien fra en helgnes knogler kunne kurere sygdomme. Men mon ikke virkeligheden snarere er den, at foretagsomme fok har hældt olie ned i sarkofagen for at opsamle og sælge den videre i dyre domme. Byen Myra hedder i dag Demre og ligger som sagt i Tyrkiet tæt ved Antalya. Her kan man besøge Sankt Nikolaus Kirke, hvor biskoppen i sin tid arbejdede.

I 1087 stjal nogle søfolk fra Bari i Syditalien liget af Sankt Nikolaus fra Myra. I hjembyen byggede man i stedet en flot kirke til ære for det stjålne lig, som blev kaldt "Basilica di san Nicola". Kirken besøges stadig den dag i dag af mange pilgrimme. I 2005 undersøgte man Nicolaus’ knogler. Undersøgelserne viste, at han kun havde været halvanden meter høj og havde brækket næsen.

Myten har medført flere traditioner. Den katolske kirke indførte først den 28. december en tradition med at børn vælger en børnebisp, som får lov til at afholde den store højmesse, som en følge af de børn, der omkom ved barnemordet i Betlehem. I 1200-tallet blev denne tradition flyttet til Sankt Nicolaus-dag den 6. december, da Sankt Nikolaus blev betragtet som børnenes helgen. Børnene fik på denne dag en særlig "Nikoloausmønt" med årets børnebisp trykt på den ene side og Sankt Nikolaus på den anden. Efterhånden blev mønten udskiftet med "rigtige penge", godter og andet. Først blev det brugt som en slags flidspræmier i skolerne, og siden gave til artige børn i bred forstand. De uartige børn kunne i stedet risikere at få et ris i stedet for godter.

I 1500-tallet indførte tyske børn en tradtion med at stille et lille skib frem på Sankt Nikolaus-dag. Han var nemlig også søfartshelgen. Næste morgen lå der så en lille hilsen i skibet.

I tiden efter opstod en folkelig tradition, hvor voksne klædte sig ud som Sankt Nikolaus, og lagde gaver i børnenes skibe. Samtidigt fik han flere steder en hjælper, som blev tildelt alle de kedelige opgaver. For eksempel at krybe i kaminen, straffe uartige børn og andet.

I midten af 1500-tallet bredte reformationen sig ud over Europa, og helgendyrkelsen forsvandt.

Hollænderne, de stolte søfarere, fastholdt netop derfor mange af Nikolaus-traditionerne. Da hollænderne efterøfølgende i 1626 kom til Amerika, og grundlagde Ny-Amsterdam (i dag New York), bragte de således også myten om Sankt Nikolaus med sig, og en Sankt Nikolaus-kirke blev opført. På hollandsk blev Sankt Nikolaus kaldt "Sinterklass" - på amerikansk blev det siden til "Santa Claus".

"Santa Claus" blev dermed en selvstændig figur, og endte som en egentlig julemand. Han kom nu med gaver juleaften, i stedet for den 6. december. I 1823 skrev Clement Clarke Moore digtet A Visit from Saint Nicholas, der blev udgiveti ugebladet Troy Sentinel. Digtet er senere også blevet kendt under navnet: The Night Before Christmas.

Her fortælles for første gang om, at "Saint Nicholas" flyver i en kane med rensdyr, og kommer ned gennem skorstenen for at aflevere sagerne hos artige børn. Digtet har spillet en stor rolle i skabelsen af den nuværende julemand.

Julemanden bliver også en del af den danske jul i slutningen af 1800-tallet, og fortællingen er direkte importeret fra USA. Der kan bl.a. henvises til Peters Jul af Johan Krohn fra 1866 og ikke mindst Julemandens Bog af Louis Moe fra 1898.

Eneste forskelle på den danske og den amerikanske julemand er hans bopæl og hjælpere. I Danmark mener mange, at julemanden bor i Grønland, og får hjælp til sit arbejde af en stor flok nisser. I Amerika mener man, at julemanden bor på Nordpolen, og får hjælp af alfer.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.05 | 20:55
Kirketider/Kalender har modtaget 1
22.04 | 11:03
Velkommen har modtaget 1
Du kan lide denne side