Døbefonten - Fra den Romanske Kirke

Se evt. døbefonten i en smart 3 dimensional udgave

TAK til "Photophobia Denmark" for det fine arbejde - Der kan både drejes, vinkles og zoomes ind og ud ... Prøv selv at klikke på linket: https://skfb.ly/o9KzW

Klik på billede for at forstørre

Den ærværdige døbefont i Nørre Broby Kirke har været i brug helt tilbage i den Romanske Kirke og pryder den dag i dag kirken i sin fineste stand. De fleste af os sognebørn er gennem alle disse århundreder blevet døbt og dermed indlemmet i den kristne menighed over netop denne font. Derfor er den i den grad udtryk for tradion og sammenhæng ned gennem tiderne.

Døbefonten i Nørre Broby Kirke er sikkert lige så gammel som bygningen selv og et stykke hjemligt meget interessant kunsthåndværk. Fonten er hugget i een Gråsten og måler 66 cm over gulvet, mens tværmålet er 76 cm. Omkring overkanten på kummen har den et Savtandsnit og derunder en spinkel Tovstav, ligesom den er prydet med en sværere Tovstav omkring skaftet. Det er udsmykningen. Af betydning er det midlertidig, at kummen er udhulet som en halvkugle (26 cm dyb) i overensstemmelse med kirkens ældgamle dåbspraksis. Der i mod er den ikke forsynet med afløb, så det hellige dåbsvand blev tidligere ledet ned i kirkens grund efter brugen, man må derfor have klaret sig på anden måde, når vandet skulle udskiftes. Idag har vi klaret dette forhold ved hjælp af et kar, der er nedlagt i fonten.

Døbefonten fremstår i den rene granit, men den har formentlig været bemalet tidligere. Ved et kirkesyn i 1882 krævedes nemlig, at oliemalingen på døbefonten blev fjernet, og ved synet året efter konstaterede man, at dette ønske var opfyldt. Hvad malingen har dækket, ved vi ikke, men vi kan ikke helt se bort fra den mulighed, at der under den har ligget lignende farvespor som på fonten i Dalum Kirke. Der er jo ikke så langt i mellem dem.

Nyeste kommentarer

30.12 | 11:16

Tak for orientering om den flotte 3D model af relieffet

30.12 | 11:05

Kære Anna ... Vi er ikke sikre på svaret, men vi kan konstatere, at i m...

06.12 | 09:42

Er det rigtigt, at Sct. Nikolaj i 1969 blev undsagt af paven og ikke længere ...

27.10 | 08:31

Lazarus i 3D https://sketchfab.com/3d-models/the-raisin...