Fra "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" (1918)

Fra bogen ”Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie” skrevet af Lærer M. J. Lomholt udgivet af ”Svendborg Amts historiske Samfund” med Understøttelse af ”Lundegaards Stiftelse” … Trykt i Nyborg hos ”C. Schønnemanns Bogtrykkeri” i 1918 …

Nørre Broby Sogn udgør den nordvestlige Del af Svendborg Amt. Mod Nord grænser det op til Verninge Sogn, Odense Amt, og mod Vest til Køng Sogn, gamle Assens Amt. Mod Syd og Øst omgives det af Sønder Broby og Vejle Sogne. Paa et lille Stykke støder det i Sydvest til Haarby Sogn.

Fra Verninge Sogn adskilles det ved Uglebækken og Odense Aa, hvori Uglebækken udmunder tæt ved Herregaarden Lundegaard. Også mod Øst og Nord dannes Sognets Grænse paa et længere Stykke af et Vandløb, som kaldes Vittinge Aa. Mellem Nørre og Sønder Broby Sogne dannes Skellet på et længere Stykke af Landevejen, der fører fra Nyborg til Assens.

Overfladen af Sognets Jorder er for Størstedelen mer eller mindre bakket; især i den vestlige Del findes flere temmelig høje Bakker. Den højeste er ”Sjunebjerg”, 262 Fod (82 Meter), her findes et Generalstabsmærke. Den vestlige Del af Sognet har været ualmindelig rig på Sten og er det til dels endnu.

Jordene er af meget forskellig Godhed. Medens der i Sognets østlige Del findes gode og faste, lermuldede Jorder, har den nordøstlige Del af Sognet, der munder ud i en Spids, en Del meget lette og sandede Jorder. Størstedelen af Sognets Jorder er af mer eller mindre grusmuldet Beskaffenhed, dog for det meste ret gode Kornjorder. Der gaar i Gennemsnit 11 ¼ Td. Land paa en Td. Hartkorn.

Sognets Areal udgør 5407 Td. Land (3004 Hektarer). Hartkornet er 477 ½ Td. Ager og Eng, 6 ½ Td. Skovskyld, 5 Td. Mølleskyld.

Odense Aa gennemstrømmer Sognet fra Syd til Nord og deler det i omtrent lige store Dele. Langs Aaen findes større Engstrækninger, der yder Sognet en hel Del godt Enghø. Der findes i Sognet to større Moser, Bøgholm og Store Long. Tørven i den sidste er af meget løs Art. To mindre Skovstrækninger findes i den nordlige Del af Sognet, Flægskov og Præsteskov. 16 Td. Land af den sidste tilhører Præsteembedet. 104 Td. Land er Fredskov.

Nørre Broby Sogn hører til Sallinge Herred, Faaborg Læge- og Branddistrikt og Svendborg Amts 5. Valgkreds med nuværende Valgsted i Hillerslev, Højrup.

Sognet har Byerne Nørre Broby, Vøjstrup, Staaby og Vittinge, samt en stor Del Udflyttere, baade Gaarde og Huse.

Byen Nørre Broby ligger midt i Sognet ved en Landevej, der fører fra Odense til Faaborg. Aaen deler Byen i 2 Dele (i ældre Tid kaldtes den større østlige Del af Byen Egeballe, den mindre vestlige Del Saksenballe). H.S. Ipsen i ”Kirkehistoriske Samlinger, 4”). Den har naturligvis sit Navn efter Broen, der fører over Aaen. Her har rimeligvis været Bro fra Arilds Tid. Af Sogneforstanderskabets Protokol ses, at Broen har været ombygget i 1855. Denne Bro var udelukkende bygget af Træ. Allerede efter 20 Aars Forløb var den imidlertid bleven Saa trængende til Reparation at Amtsvejinspektøren raadede til helt at ombygge den i Stedet for at koste en hel Del paa at reparere den. Efter Forhandlinger med Amtsraadet om Sagen, blev saa Broen helt ombygget i 1877. Den fik da en mere solid Beskaffenhed med Jernbjælker og Rækværk af Jern. Samtidig blev Broaabningen indsnævret flere Alen. Amtsraadet lovede forud at deltage i Omkostninger med det halve, dog ikke ud over 3.000 Kroner.

Hele Nørre Broby Sogn har i sin Tid været Fæstegods. Alle Ejendommene i Staaby og Vittinge har tilhørt Lundegaard. Af Ejendommene i Nørre Broby og Vøjstrup har derimod nogle hørt under andre Herskaber (Udskiftningen af Jorderne fandt Sted i 1796; 1797 blev en Del af Gaardene flyttet ud på Overdrevet og Aaret efter en Del Huse byggede).

Den vestlige Del af Sognet, vel omtrent 8 à 900 Td. Land, laa indtil 1797 væsentligste hen som Overdrev og var altsaa uopdyrket; kun et Par Huse skal have ligget ved Forplejningsvejene til Nabosognet og der have den Forpligtelse at sørge for, at Leddene var lukkede. Dette Overdrev var fuldt af Sten og Huller og havde en Skovstrækning, som endnu kaldes Abild- eller Abelskov skønt Skoven i det væsentligste nu er en ”Saga blot”.

Nørre Broby har før Udskiftningen i 1797 været en meget stor Landsby, idet den bestod af 32 Gaarde foruden Huse; deres Tal kendes ikke, de fleste har vist været Jordløse.

Vøjstrup, der ligger 1/8 Mil sydvest for Nørre Broby er derimod en lille By. Syv af den Gaarde har hørt til Lundegaard, 1 til Søbo og 1 til Muckadell. I en Ekstrakt af Svendborg Amts Brandtopografi af 1ste Januar 1842 hedder det om Navnet Vøjstrup: ”Da der blev Bro ved Nørre Broby, aabnedes derved en Distriktsvej efter Assens, man kaldte da dette Sted for Vejtorp, som er overgaaet til Vej- eller Vøjstrup.” – Denne Formodning eller Antagelse synes mindre rimelig. Det er mere sandsynligt, at Navnet oprindelig har været ”Vesttorp”. Der findes nemlig mange Byer, hvis Navne ender paa ”torp”, ”strup”, ”drup”, ”rup”. Om dem skriver Professor Allen i sin Haandbog i Fædrelandets Historie: ”De mere velhavende Adelbønder i Hovedbyerne, som i Middelalderen og mange Aar længere hen i Tiden, var Selvejere, opdyrkede sædvanligvis et Stykke af de ødeliggende Jorder, hvilket blev kaldet ”Ornum” og ikke regnedes med til Bymarken, men betragtedes som Bondens private Ejendom. – Byernes Jorder ejede man eller i Fællesskab. Der opkom paa den Maade en Mængde enkelte Gaarde, der efterhaanden voksede op til hele Landsbyer, hvilke til Forskel fra ”Adelsbyerne” kaldes ”Torper”, og som i Reglen er kendelige paa de foran nævnte Endelser af Navnene. – Hvad der rimeligvis kunne tale mod denne Antagelse med Hensyn til Navnet Vøjstrup, der dette, at den ligger saa nær Broby. Men paa den anden Side ligger Vøjstrup Bys Jorder op til den Del udyrket hen lige til Udskiftningen. Grænsen mellem Vøjstrup Bys Jorder og Overdrevet gaar i lige Linje fra Sognets Sydgrænse til Mose- og Skovdraget i Nord.

Mellem Byerne Nørre Broby og Verninge, Hovedbyen i Verninge Sogn, er der kun ganske lidt over en halv Mil i lige Linje. Desuagtet var det først i 1873 og 74, at disse Byer fik en ordentlig og direkte Forbindelsesvej i den Landevej, som i disse Aar blev anlagt med Bro over Aaen. Forud kunne der under taalelige Vejr- og Vandforhold køres gennem Aaen et lille Stykke nord for Lundegaards Mølle, tæt ved Flægskov. Der fandtes et Gangbræt, men ingen Kørebro.

I det nordvestlige Hjørne af Sognet ved Holbrod (Vadested ved begyndelsen til Uglebækken) kunne man med Ejerens Tilladelse ad en Markvej komme til Verninge Sogn. I modsat Fald var der kun Forbindelse mellem de to nævnte Byer om ad Fangel, mindst halvanden Mil, eller om ad Køng og Højrup, omtrent lige saa langt. Landevejen til Verninge blev siden forlænget til Tommerup med Knarreborg St.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.05 | 20:55
Kirketider/Kalender har modtaget 1
22.04 | 11:03
Velkommen har modtaget 1
Du kan lide denne side